Solfangere – K2 Plus solfanger til solvarme er Solar keymark certificerede og giver en klart billigere boligvarme
DPT Varme tilbyder et komplet og køreklart solvarmesystem, der er et varmeanlæg bestående af solfangere, en lagdelt akkumuleringstank, og den bedste varmeoverførsel af produceret varme.
Effektiv udnyttelse af solens varmeenergi til solvarme til bolig og erhverv

Dobbelt op i effektiv udnyttelse af solens varmeenergi pr. investeret krone.
Dette er den absolut billigste form for boligopvarmning med henblik på rumvarme og det varme vand. Med Varmebaronens nye, innovative og effektive K2 Plus solfangerpaneler får du boligvarme til en ekstrem lav pris pr. investeret krone.
Og med et solfangeranlæg fra DPT Varme sikrer vi, at du får mulighed for at have fuld kontrol og styring med varmeproduktionen og anvendelse af solvarmen til opvarmning af boligen og det varme brugsvand, således at varmeforbruget svarer til husstandens behov for varme til boligens rum og varme vand.
Solfangere med nyudviklet design og funktionalitet
K2 Plus solfangerpanelerne er designet og opbygget på en ny og anderledes teknisk måde, så de er modstandsdygtige overfor solens nedbrydning, hvilket betyder, at du med K2 Plus solfangere får et solfangeranlæg, der holder i væsentligt flere år, end mange af markedets andre solfangerpaneler.
25% mere solfangerpanel for en mindre pris
Som pionerer på markedet for varmeanlæg til private husstande og erhvervsbygninger viser Varmebaronen, at med især deres solvarmeprodukter, så kan selv det bedste blive endnu bedre. De i 2014 nyudviklede K2 Plus solfangerpaneler er i forhold til de ældre solfangere blevet mere end 25% større i areal samtidig med, at prisen for et solfangerpanel er faldet. Det skyldes især den innovative tilgang til materialevalg og en ny og særlig måde, hvorpå solfangeren K2 Plus er fremstillet og sammensat.
Solfangere med smart udforming, ingen vedligehold og billig montering

Solfangerpanelet har en enkel udformning, og der er indbygget højisoleret rørførsel med henblik på maksimal udnyttelse af den solvarme, som K2 Plus solfangeren modtager og absorberer fra solens varmestråler.
Solvarme klarer selv opgaverne, så der er ingen behov for, at du foretager dig noget, som det ellers typisk er tilfældet ved andre former for boligopvarmning. Vores solvarmesystem kan med vores solvarmestyring indstilles til stort set at klare sig selv.
Solfangerpanelerne er robuste og fremstillet af solide materialer, og det er grunden til, at de er vedligeholdelsesfri.
Du kan her læse mere om vores solvarmestyring
Solfangerne er nemme at montere på ethvert tag og tilslutningen til hvert af de øvrige produkter i solvarmesystemet foregår ligetil, hvilket betyder, at selv på montering og klargøring er der penge at spare på en investering i et Solar keymark certificeret solfangeranlæg produceret af Varmebaronen og installeret af DPT Varme.
Vigtige detaljer i forbindelse med investering i solfangeranlæg
Når du overvejer at investere i et solfangeranlæg, så er der mange detaljer, der har stor og afgørende betydning for, hvor meget du får pr. investeret krone pr. år og i hvor mange år, du kan forvente at få udbytte af dit solvarmesystem.
Her kan du læse, hvordan du kan få størst udbytte af investeringen i et solvarmeanlæg
Prisen for komplet og køreklar solfangeranlæg med K2 Plus solfangere
Til en husstand med 4 personer og en bolig på omkring 150 m2 er der typisk et behov og forbrug til boligens opvarmning af rumvarme og vandvarme på knap 6 kW.
Når DPT Varme leverer, etablerer og igangsætter et solvarmesystem på eksempelvist 6 kW, så er prisen p.t. (marts 2022) oppe på omkring 105.000 kr. inklusiv moms.
Da der for tiden er meget ustabile prisdannelser, så kan vi ikke angive et præcist beløb, og du er altid velkommen til at kontakte os for at indhente et tilbud med aktuelle priser.
Kontakt os på tlf: 4036 3764 eller på mail: info@dptvarme.dk
Prisen omfatter behovsanalyse, levering, montering, installation og test af hele varmeanlægget og styringen. Samt instruktion i hvordan du skal bruge solfangere og styringer for at få solvarmesystemet til at producere mest mulig varme til husets rumopvarmning og til det varme brugsvand i køkkenet og badet.
Solfangeranlægget omfatter følgende produkter:
- Solfangerpaneler K2 Plus – 4 stk. – i alt 9,6 m2 panel
- En lagdelt akkumuleringstank med indbygget varmespiral
- Rørsystem til transport af vand og varmebærende væske
- Pumpe der sørger for vandets gennemløb i hele varmeanlægget
- Shunt-ventil til vejrkompensering
- Diverse sikkerhedsventiler
- Driftpakke til styring og kontrol af solvarmesystemet
- Diverse enkeltdele til samling af hele anlægget
Der er en garanti på 2 år på alle komponenter. Den forventede levetid på solfangerpanelerne er over 30 år. For de øvrige dele er de forventede levetider generelt meget lange.
Tilpasning af solvarmesystem til alle behov og husstande

Der er selvfølgelig husstande med andre behov og et andet forbrug end de 6 kW. Til disse husstande dimensionerer og tilpasser vi solfangeranlægget, så det passer bedst muligt til husstandens kW behov til opvarmning af såvel husets rum som det varme brugsvand.
Få mere at vide om K2 Plus solfangere og solvarmesystem
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få mere at vide om solvarme, om vores solvarmesystem, og eventuelt hvor hurtigt vi kan hjælpe med at få installeret og igangsat solvarme i dit hus.
Ring til os på mobil 4036 3764 eller fastnet 8645 1040
Mail til os på info@dptvarme.dk
Så kan vi samtidig forklare forskelle på de forskellige opvarmningsformer og sætte beløb på forskellige varmeanlæg og de relevante tilhørende opvarmningsressourcer for på den måde at illustrere, hvordan du kommer længst med din investering i solvarme.
Nedenfor kan du læse mere om fakta for de to hovedprodukter i solfangeranlægget.
Sådan fungerer et solvarmesystem – simpelt, effektivt og avanceret varmeanlæg med solfangere der bruger den gratis sol til boligens opvarmning
Fakta for K2 Plus solfangere og akkumuleringstank
Herunder finder du specifikationer og beskrivelser på solfangerpanelerne K2 Plus og på lagdelte akkumuleringstanke fra Varmebaronen.

Fakta for Solfanger K2 Plus
K2 Plus solfangerne er Solar Keymark certificeret
Højde: 2000 mm
Bredde: 1200 mm
Dybde: 117 mm
Vægt: 41 kg
Areal: 2,4 m2
Et K2 Plus solfangerpanel består hovedsagligt af følgende.
Forseglet ramme
En forseglet ramme af hærdede, korrosionsbestandige og vejrbestandige materialer.
Forseglingen af solfangeren er en sikring mod problemer med kondensvand, der typisk opstår i lukkede rum som følge af nedadgående temperatursvingninger og fugt. For opadgående temperatursvingninger gælder det, at det eliminerer kondensvand.
Sikkerhedsglas
Solfangerens yderste lag består af et stykke sikkerhedsglas, der er fremstillet af jernfrit solarglas. Sikkerhedsglasset er hærdet og bestandigt overfor vind, vejr og korrosioner.
Solfangerpanelets glasplade er antirefleksbehandlet, så der er fuldstændig passage for alle solens stråler.
Det skaber grundlag for en fuld udnyttelse af den energi, som solens stråler fører ind igennem sikkerhedsglasset i solfangerpanelet.

Absorbatorplade
Absorbatorpladen kaldes typisk også for absorberen eller collectoren.
Det er absorbatorpladen, der opfanger og samler (deraf collector) alle solens energistråler.
For opnåelse af den absolut bedste udnyttelse af solens hele spektrum af energistråling til produktion af solvarmen, er absorberen overfladebehandlet med en specialudviklet masse, der medfører maksimal absorbering af alle solens ultraviolette lysstråler.
Kobberrør
Kobberrørene er svejset på bagsiden af absorbatorpladen og rørene indeholder den varmebærende solvarmevæske, der flytter den meget varme absorberede solenergi rundt i solvarmesystemet.
Bundplade
Solfangerpanelets bundplade ligger på den anden side af kobberrørene. Bundpladen er højisoleret og består af materiale, der er bestandigt mod vind, vejr og korrosion.

Placeringsmuligheder for solfangerne
Solfangerne K2 Plus giver flere forskellige muligheder med hensyn til deres placering.
Solfangerpanelerne kan placeres på husets tag eller alternativt på et fritstående stativ.
Fritstående solfangere

Man skal være opmærksom på, at når solfangerpanelerne er placeret på et stativ, så vil det i nogle tilfælde forlænge det rørsystem, hvori den varmebærende væske cirkulerer mellem solfangerne og den tilsluttede akkumuleringstank, der indeholder det vand, som skal holde på varmen fra solen.
I andre tilfælde vil stativbærende solfangere stå så tæt på den del af huset, hvor akkumulatortanken er placeret, at rørsystemet faktisk bliver relativt kort. På huse med fladt tag er det oplagt, at anvende et stativ, så solfangerne kan placeres oven på taget.
Fritstående stativer til placering af solfangerpaneler ved jorden bruges ofte, hvis bygningens tag umuliggør montering af panelerne. Valget af placering på et stativ kan naturligvis også foretages på baggrund af et ønske om at undgå montering af paneler på hustaget af æstetiske årsager.
Varmebaronen har forskellige stativer til solfanger K2 Plus som fast tilbehør.
Tagmonterede solfangere
Solfangerpanelerne K2 Plus kan monteres på tag med en placering i såvel horisontal som vertikal retning.

Desuden kan solfangerne monteres og placeres forsænket ved at fjerne taget, hvor panelerne skal være. Dermed bliver solfangerpanelet indbygget i taget, således at overfladen på panelerne ligger plant med overfladen på hustaget.
Montering og placering kan også foretages, så panelerne placeres ovenpå taget. Derved undgår man at skulle fjerne noget af taget, hvilket gør monteringen mere enkel og hurtig.
Til montering på tage tilbyder Varmebaronen solfangerpaneler i forskellige tilpasninger, så det er muligt at montere dem på alle tagtyper.
Fakta for akkumuleringstank
Akkumuleringstanke fra Varmebaronen findes i forskellige modeller og størrelser. Hos Varmebaronen benævnes tanken ofte tekniktanken, hvilket er forståeligt, når man tænker på, hvor avanceret og innovativ tankens teknik er udformet.
Begge benævnelser – akkumuleringstank og tekniktank – har reelt udgangspunkt i to grundlæggende funktionaliteter.
Dels den funktionalitet, der gør, at vandtanken kan akkumulere og gemme varme i det vand, som tanken rummer.
Og dels alle de funktionaliteter, der ligger i hele den avancerede teknik, der sørger for, at den akkumulerede varme bliver udnyttet bedst muligt uden noget som helst varmespild, som er akilleshælen i mange andre akkumuleringstanke på markedet.
Akkumuleringstanken Aqualux Teknik
Aqualux Teknik er den mest oplagte og optimale solvarmeakkumulator, og den tilbydes i størrelserne 500 liter, 750 liter og 1000 liter.

Aqualux Tekniktank er kendetegnet ved den innovative og meget effektfulde lagdelingsteknik, der giver den klart bedste udnyttelse af den solvarme, der opvarmer vandet i akkumuleringstanken med henblik på en senere udnyttelse af det varme vand til opvarmning af boligens rum og brugsvand.
Lagdelingen i tekniktanken opdeler vandet i flere lag med forskellige temperaturer. Det er væsentligt og hensigtsmæssigt, da solvarmesystemet er et lukket kredsløb, hvor én del af det varme vand skal tilføres boligens opvarmning, og en anden del af det varme vand skal bruges som det varme brugsvand. Vand til boligens opvarmning og vand til brugsvandet har forskellige temperaturer, og i tekniktanken gælder det om at holde disse to vand-andele adskilt for at undgå udligning af temperaturerne.
Ved at undgå en sådan udligning af temperaturerne sikrer tekniktanken, at boligopvarmningen sker ved den rette temperatur, som er lavere end den temperatur, som brugsvandet har. Det vil med andre ord sige, at vandet til brugsvandet kan holde sin høje temperatur og sikre, at der er dejlig varmt vand til bad og i de varme vandhaner.
Det lukkede kredsløb har den funktion, at det varme vand, der tilføres radiatorerne og derved afgiver varme til boligopvarmningen, løber tilbage som koldt vand til tekniktanken. Her er det helt essentielt for solvarmesystemets høje virkningsgrad, at det kolde vand også holdes adskilt fra det varme vand. Det sikrer nemlig, at det allerede opvarmede vand forbliver varmt, da det undgår at blive blandet sammen med koldt vand.
I tekniktanken fungerer lagdelingen således, at det varme vand er placeret øverst og det kolde vand er placeret nederst. Det betyder, at når det kolde vand efter afgivelse af varmt vand til boligopvarmning løber tilbage i akkumuleringstanken, så opvarmes dette vand i bunden af tanken; og i takt med at det får den rette varmetemperatur, flyttes vandet opad i tanken.
Denne opvarmningsteknik sikrer, at der hersker en fuldstændig udnyttelse af den solvarme, der er tilført vandet i akkumuleringstanken, da lagdelingen netop sikrer en undgåelse af varmespild som følge af sammenblanding af vand med forskellige temperaturer.
Under menupunktet varmelagring vil der snarligt kunne ses en illustration med uddybende beskrivelse af tekniktankens tekniske funktionaliteter.
Aqualux tekniktanke kan håndtere flere forskellige varmekilder samtidig med, at den essentielle lagdelingsteknik fungerer fuldstændigt. Aqualux er ifølge Varmebaronen og deres kilder markedets eneste akkumuleringstanke, der kan fungere så fleksibelt, hvilket betyder, at du sparer endnu flere penge på en investering i et solvarmesystem fra Varmebaronen og DPT Varme.
Her kan du finde mere information om akkumuleringstanke
Som det er beskrevet ovenfor, er der altså god mening i at investere i CO2 neutrale solfangere til produktion af økologisk solvarme til billig boligopvarmning, der giver varme til boligens forskellige rum og til det varme brugsvand.