Priser for solvarmeanlæg og pillefyr i et miljøvenligt og økologisk kombineret varmeanlæg hos DPT Varme
Læs her om især priser for solvarmeanlæggets forskellige dele og se, at det kan lade sig gøre at få store besparelser på varmeregningen, når man bruger solvarme til opvarmning af vand og boligen.
Stor gammel bygning med solvarme
Dette er en beskrivelse af vores eget varmeanlæg, hvor vi producerer økologisk varme med solvarme som primær varme og pillefyring som supplerende varme.

DPT Varme er et firma, hvor værksted og privat bolig er placeret i samme bygning. Der er tale om et hus fra år 1850. Såvel værksted som privatbolig er blevet renoveret for få år siden.
Her har vi valgt at gøre brug af økologisk solvarme som den primære varmekilde og bruger naturligvis vores egne varmeprodukter til opvarmning af bolig og værksted. Hele opvarmningsarealet udgør 250 m2. Som supplerende varmekilde anvender vi et energieffektivt pillefyr til fyring med biomasse i form af træpiller. Den producerede boligvarme lagres i det vand, som er indeholdt i vores avancerede lagdelte akkumuleringstank.
Du kan her læse mere om vores solvarmeanlæg, om funktionaliteten og om væsentlige ting ved investering i solvarme
CO2 neutral varmeproduktion og lagdelt akkumuleringstank

Boligvarmen, som vi producerer i vores økologiske og miljøvenlige private varmeanlæg, bliver lagret og gemt i en lagdelt akkumuleringstank. Denne akkumulatortank fungerer desuden som et avanceret teknisk udgangspunkt for varmestyringen. Denne styring af vores økologiske varmeproduktion har til opgave at sikre præcis den mængde boligvarme, som vi har behov for samtidig med, at vores varmeregning er så lille som mulig.
Med det CO2 neutrale varmeanlæg bestående af et solvarmeanlæg, et pillefyr og en akkumuleringstank kan vi producere og lagre al den økologiske varme, som vi har behov for inden døre til opvarmning af alle rum og til det varme brugsvand i køkken og bad.
I det følgende kan du læse mere om, hvordan vores varmeanlæg med økologisk solvarme og bæredygtig pillefyring fungerer i vores bolig. Her vil du også få en forklaring på de forskellige varmeprodukter inden for tilbehør, som vi anvender for at optimere produktionen af boligvarmen i vores private varmeanlæg.
Hvad koster solvarme og solvarmeanlæg
Selve konklusionen på vores anvendelse af dette energivenlige varmeanlæg bestående primært af øko solvarme, naturlig pillefyring og effektiv udnyttelse af den producerede boligvarme får du her.
Konklusionen handler om prisen, som er det, de fleste kunder vurderer først.
Solvarme priser, solvarmeanlæg priser, priser på tilskudsvarme og så selvfølgelig de besparelser, der er på varmeregningen, når man skifter til økologisk solvarme produceret i eget solvarmeanlæg og et solvarmesystem, hvor solens energi anvendes som den primære varmekilde til opvarmning af alle boligens rum og det varme brugsvand i køkken og bad.
Der er et væsentligt nøgletal i vores solvarmesystem; et nøgletal der bør kunne få enhver til at skifte til solvarme.
Nøgletallet er: 26.000 kr. – i årlig besparelse på varmeregningen.
Bemærk – og husk – at dette nøgletal på 26.000 kr. er for vores eget solvarmeanlæg.
Nøgletallet for dit fremtidige solvarmeanlæg kan meget vel være anderledes.
Solvarme er billigst – selv uden tilskud og fradrag
Solvarme er faktisk så billigt, at det er spild af penge at vente på et muligt håndværkerfradrag. Vores erfaring siger, at jo før man investerer i et effektivt solvarmeanlæg med en høj virkningsgrad, jo mere kan man spare på varmeregningen – uanset mulige offentlige tilskud.
Boligopvarmning med naturgas
Inden vi gik over til at bruge øko solvarme og pillefyring til vores egen bæredygtige varmeproduktion, fik vi vores boligopvarmning via naturgas af en endog meget høj kvalitet.
Prisen på den tilførte naturgas var tilsvarende høj – sammenlignet med klimavenlig økologisk solvarme.
Vores årlige varmeregning med naturgas var på 35.000 kr.
I dag er vores gennemsnitlige årlige varmeregning på kun 9.000 kr.
Der er altså tale om en årlig besparelse på 26.000 kr. på varmeregningen.
Det er et ganske simpelt valg, der forårsager denne kæmpestore besparelse på vores årlige varmeregning.
Nemlig et tilvalg af solen. Og dermed et tilvalg af vedvarende økologisk varme.
Og i dag – nærmere angivet marts 2022 – er besparelsen ved at gå fra naturgas til økologisk solvarme endnu højere, da naturgaspriserne er voldsomt stigende.
Solvarme fordele
Et varmeanlæg bestående af et solvarmenlæg giver mange og store fordele. Herunder nævner vi blot nogle enkelte fordele, men netop de solvarme fordele, som er hensigtsmæssige for både kunder og klima.
• Solen er et 100% økologisk produkt.
• Solen danner ikke affaldsprodukter, der skal bortskaffes.
• Den økologiske sol er fuldstændig CO2 neutral.
• Øko sol er en vedvarende energi.
• Solen er konstant gratis og vedbliver at være det.
• Solvarme er til at regne med mht. leveringssikkerhed og pris på varmeregningen

Solvarme giver som nævnt ingen spildprodukter. Og dog. For faktum er, at hver eneste husstand, som anvender en anden energikilde end solen til deres boligvarme, faktisk spilder brugbar værdifuld solenergi, der reelt set er lige til at tage op og putte ind i en akkumuleringstank, hvor øko solvarmen kan gemmes til det tidspunkt, hvor der er behov for varmen til en energirigtig opvarmning af boligens rum og varmt vand til køkken og bad.
I vores verden er solen mere værdifuld end det til enhver tid dyreste ædelmetal, men hvor mange mennesker ville bukke sig ned for at samle et stykke guld op, så er der til sammenligning desværre mange mennesker, der lader solen og dermed solvarmen ligge.
Endnu mere pudsigt er det, at når man samler guldet op, så flytter man det væk. Hvad angår solen, kan man samle alt den solvarme, man vil, og der er stadig sol.
Sol til bæredygtig og miljørigtig boligvarme.
Hvad koster solvarme
Som ovenfor nævnt så er solen gratis, og derfor kan solvarme give dig en konstant gratis økologisk varme til opvarmning af vand, der kan gemmes til en senere anvendelse i din bolig. En anvendelse af varmt vand der går både til opvarmning af rum via radiatorer og til opvarmning af det varme brugsvand, du bruger i bad og køkken.
At solens varme er gratis, gør solvarme til det bedste valg, når du skal vælge en måde at opvarme din bolig på. Desuden er leveringen til ”døren” også gratis, hvilket er endnu en god grund til at tilvælge økologisk varme i form af solens energi.
Den afgørende forskel på prissætning af solvarme og prissætning af alle andre energikilder er den, at ingen kan tage patent på solen eller kræve en ejendomsret over hele eller dele af solen.
En yderligere væsentlig forskel i prissætningen på solens øko varme sammenlignet med øvrige energikilder er, at solens energi og varme helt automatisk kommer direkte til din bolig, hvor du i din egen tekniktank kan gemme solvarmen til det tidspunkt, hvor du har behov for boligvarme til opvarmning af ethvert rum i dit hus og af det varme brugsvand.
Der er med andre ord ingen mellemmænd i form af såvel leverandører såsom staten, der kan score en fortjeneste på at levere eller gemme produktet, der består af boligvarme. Og der er endda tale om et vedvarende bæredygtigt, og økologisk produkt i form at øko varme til boligen.
Til sammenligning – endda en aktuel sammenligning – så er det værd at bemærke, at solens energi til solceller og solcelleanlæg til produktion af strøm jo prissættes af staten og diverse aktører på markedet for strøm. Det skyldes, at det er kraftværkerne, der opbevarer den strøm, som et solcelleanlæg producerer af solens energi. Den opbevaring tager de sig betalt for. Samtidig har staten via den nødvendige transport og opbevaring af strøm en mulighed for at pålægge diverse forbrugerafgifter netop på transporten og på opbevaringen.
Modsat solcelleanlæg så har man som forbruger med et solvarmeanlæg altså muligheden for selv at opbevare øko varmen i form af solopvarmet vand samt få solens energi leveret direkte til døren af solen selv. Dette betyder, at forbrugerne undgår afgifter på solvarme og solvarmeanlæg.
Da solens energi til solvarme er gratis, hvilket som beskrevet skyldes umuligheden af en prissætning uden mellemmænd, så er du som forbruger af en solopvarmet bolig også uafhængig af skiftende energipriser på den del af din boligvarme, der er produceret i dit solvarmeanlæg med solens økologiske varme.
Så på spørgsmålet hvad koster solvarme, er svaret, at solvarme er gratis; og leveringen ”til døren” er endda også gratis.
Det giver så anledning til at stille sig selv spørgsmålet, om statens manglende mulighed for at agere mellemmand i leveringen af solvarme måske er årsagen til, at der i høj grad mangler offentligt fokus på solvarmens bæredygtige, miljørigtige og CO2 neutrale muligheder – og at der mangler offentlige incitamenter, der kunne få mange flere til at købe et solvarmeanlæg og derved tilvælge økologisk varme til boligen i form af solens ekstremt værdifulde energi og varme.
Hvad koster et solvarmeanlæg
Prisen for et solvarmenlæg fra DPT Varme plejer vi selvfølgelig at kende helt præcist. Og det er den pris, vi plejer at give som svar på, hvad et solvarmeanlæg koster.
Markedet for boligopvarmning og materialer til varmeanlæg er for tiden dog præget af en meget ustabil prisdannelse, og derfor kan vi i øjeblikket kun angive priser med forbehold.
Det betyder, at vores priser herunder kun er omtrentlige priser, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os for at få mere præcise oplysninger samt indhente tilbud med aktuelle priser.
Kontakt os på tlf: 4036 3764 eller mail: info@dptvarme.dk
Når solvarmeanlægget omfatter solvarmepaneler (solfangere) på i alt 9,6 m2 og en akkumuleringstank som de primære produkter samt diverse tilbehør inden for varmeprodukter, så er solvarmeanlæg-prisen anslået på 105.000 kr. inklusiv moms.
Prisen på solvarmeanlægget omfatter blandt andet behovsanalyse, rådgivning, levering, montering og installation samt test af hele anlægget og af varmestyringen.
Der er 2 års garanti på alle dele og komponenter, og den forventede levetid på vores K2 Plus solfangerpaneler er på over 30 år.
Du kan her læse mere om vores solvarmeanlæg
Her kan du få mere at vide om solvarmeanlæggets absolutte virkningsgrad, og udnyttelsesgrad, der nærmer sig de 100%.
Priser for solvarmeanlæg med supplerende varme fra andet varmeprodukt
I vores varmeanlæg bruger vi som nævnt pillefyring i et pillefyr som tilskudsvarme til den primære solvarme. Det skriver vi mere om nedenfor.
Du kan bruge alle gængse varmeprodukter til opvarming som supplerende varme til solvarmen i et solvarmeanlæg. Det kan eksempelvis være en varmepumpe, et brændefyr, et oliefyr eller et naturgasfyr. Og så naturligvis et pillefyr, som vi kommer til nedenfor.
Det betyder altså, at hvis du fx har et oliefyr, som du gerne vil udskifte med et grønt og miljøvenligt varmeanlæg, men har problemer med at finansiere en fuldstændig udskiftning, så kan du nøjes med et solvarmeanlæg til en start og anvende dit oliefyr til produktion af supplerende varme. Det vil under alle omstændigheder gøre dit private varmeanlæg mere energivenligt, og du vil også få store besparelser på varmeregningen.
Så kan du sidenhen udskifte oliefyret med fx et pillefyr og dermed få et helt naturligt og bæredygtigt varmeanlæg med solvarme og biomasse som de CO2 neutrale energikilder.

Såfremt du vælger en sådan varmeløsning, hvor du investerer i et solvarmeanlæg og supplerer varmeproduktionen med dit eksisterende varmeanlæg, så skal du kun investere i solvarmeanlægget, der hos DPT Varme blandt andet inkluderer en teknisk avanceret lagdelt akkumuleringstank til lagring af den varme, som du producerer i såvel dit nye solvarmeanlæg som i fx det eksisterende oliefyr. Til vores solvarmeanlæg medfølger også en solvarmestyring, der kan styre og kontrollere varmeproduktionen ned til mindste detalje. Solvarmestyringen kan styres via mobile enheder.
Priser for et solvarmeanlæg svinger alt efter din husstands behov for solvarme til opvarmning af husets forskellige rum og af det varme brugsvand til køkkenet og til badet.
Du kan her læse mere om vores solvarmeanlæg, hvor vi har lavet et priseksempel.
Priser for solvarmeanlæg med supplerende varme fra et pillefyr
Nu kommer vi til de priser for et solvarmeanlæg med supplerende pillefyr, som vores private varmeanlæg koster i alt.

Som nævnt anvender vi naturligvis de samme varmeprodukter til opvarmning af boligen, som vi sælger til vores kunder. Vores grundsortiment af varmeprodukter er produceret af det svenske firma Varmebaronen, der er internationalt anerkendt som et firma, der udvikler varmeanlæg med ekstremt høje virkningsgrader.
Varmebaronen har som målsætning, at ethvert varmeprodukt skal kunne udnytte så meget som muligt at hver enkelt energikilde, hvilket sikrer den mindst mulige varmeregning. Dertil kommer, at hver varmeprodukt skal være brugervenligt og nemt at håndtere både hvad angår den daglige drift af varmeproduktionen og den løbende rengøring, der i gennemsnit tager under 5 minutter om ugen.
Vores varmeoptimerede og energirigtige varmeanlæg til produktion af boligvarme til anvendelse i både radiatorerne og i vandhanerne består af følgende 3 hovedprodukter.
• Solvarmeanlæg med virkningsgrad på knap 100%
• Akkumuleringstank med avanceret lagdeling
• Pillefyr med faldrørs pillebrænder
Desuden består varmeanlægget af følgende tilbehør:
• Solvarmestyring (styrer al varmeproduktion)
• Shuntventil til vejrkompensering
• Magasin til træpiller mhp automatisk produktion
Et solvarmeanlæg fra DPT Varme omfatter derudover alle de rør, ventiler, pumper, osv, som sammenbinder alle dele i varmeanlægget, så det kan fungere som et fuldautomatisk privat varmeanlæg til produktion af grøn og bæredygtig boligvarme.
Dertil kommer, at når du køber et sådan varmeanlæg, som reelt set er et solvarmesystem hos os, omfatter prisen også rådgivning, behovsanalyse, montering, installation, igangsætning, test og vejledning i brug af dit nye varmeanlæg.
Vores eget solvarmeanlæg til vores bolig og værksted kostede 70.000 kr.
Det løbende forbrug af energi er gratis, da solen jo er gratis.
Vores eget pillefyr til boligen og værkstedet kostede 60.000 kr.
Det løbende årlige forbrug af træpiller koster os gennemsnitligt 9.000 kr
Som nævnt ovenfor vil et solvarmeanlæg p.t. (marts 2022) koste omkring 105.000 kr. på grund af de stigende priser på markedet for varmeanlæg og markedet for diverse råvarematerialer som fx stål og træ.
Den totale pris for solvarmeanlæg med pillefyr
Det vil sige, at en investering i marts 2022 i et køreklart varmeanlæg er på omkring 165.000 kr.
Den årlige gennemsnitlige energipris til varmeproduktion er 9.000 kr.
Du kan her se en oversigt af argumenter og prissammenligninger, der viser, hvorfor du bør vælge en varmeløsning bestående af et økologisk solvarmeanlæg og pillefyr.
Tilbagebetalingstid for varmeanlægget
Tilbagebetalingstiden for et varmeanlæg viser, hvor lang tid der går, før den akkumulerede årlige besparelse på indløb af nye former for energikilder har den samme værdi, som det nye varmeanlæg kostede at etablere og igangsætte.
Formlen for det regnestykke er følgende:
Etableringspris angives med Ep
Årlig energipris for hidtidige energikilder angives med Gep
Årlig energipris for nye energikilder angives med Nep
Tilbagebetalingstid (antal år) angives med Tbt
Ep
————————– = Tbt
(Gep – Nep)
For vores varmeanlæg (solvarmesystem) er tilbagebetalingstiden følgende:
Samlet etableringspris: 130.000 kr.
Årlig energipris for naturgas: 35.000 kr.
Årlig energipris for træpiller: 9.000 kr.
130000
———————– = 5
(35.000 – 9.000)
Det vil altså sige, at vores bæredygtige og CO 2 neutrale varmeanlæg er betalt efter kun 5 år.
Bemærk at ovenstående tal i beregningen er faktuelle beløb fra vores egen varmeløsning med solvarme og pillefyring.
Solvarmeanlæg og pillefyr – sådan fungerer svenske varmeanlæg
Det er selve sammensætningen og funktionaliteten i vores solvarmeanlæg og pillefyr, som sikrer os den store besparelse på varmeregningen.
Den svenske producent Varmebaronen har udviklet sine varmeprodukter og varmeanlæg på baggrund af den enorme viden om privat varmeproduktion, som Sverige har. I Sverige har private boligejere nemlig i modsætning til Danmark og mange andre lande i årevis formået at producere varme om dagen til anvendelse om aftenen og natten. Det kræver at man kan gemme den producerede varme i vand, som er placeret i en tank, hvori der også er mulighed for at have koldt vand – uden at det varme og kolde vand blandes sammen.
Når varmeanlæg fungerer utilstrækkeligt
Som VVS firma kommer vi rundt til mange private boligejere for at reparere og udbedre deres varmeanlæg, der for hver enkelt kunde omfatter vidt forskellige varmeprodukter. Blandt andet også solvarmeanlæg forbundet med pillefyr af andre fabrikater. Hos DPT Varme kan vi dermed sammenligne andre varmeanlæg med vores egne klimavenlige og effektive varmeanlæg. Og det er tydeligt, at der typisk er store uhensigtsmæssigheder især på sammensætningen af forskellige varmeprodukter og den deraf følgende funktionalitet. Vi ser ofte varmeanlæg bestående af flere varmeprodukter, hvor varmeproduktionen er forsøgt styret på kryds og tværs med udgangspunkt i variable parametre. På den måde er varmestyringen gjort unødvendig kompliceret og meget lidt funktionel. Det har det resultat, at virkningsgraden af hver tilført energikilde er alt for lav, hvilket betyder, at disse boligejere skal bruge flere energiressourcer end de egentlig behøver, hvis de ellers havde et velfungerende varmeanlæg fra Varmebaronen.
Sådan fungerer DPT Varmes solvarmeanlæg
Vi omtaler typisk vores energieffektive varmeanlæg som et solvarmeanlæg, da vi bruger solens energi til den primære varmeproduktion. Hvis vi skal bruge mere boligvarme end solens energi kan levere, så supplerer vi varmeproduktionen med pillefyring på et klasse 5 pillefyr.
Du kan her læse mere om solvarmeanlæggets funktionaliteter i detaljer
Kontakt os for mere information
DPT Varme satser meget på solvarme, da al fornuft siger, at det er den opvarmningsform, der med tiden vil blive den primære – også i Danmark.
Til trods for at staten ser Danmark som et foregangsland inden for grønne energikilder, så kan vi konstatere, at flere europæiske lande allerede nu er langt foran Danmark, når det gælder om at udnytte solens gratis energi, og Danmark vil blive nødt til at følge trop.
Det er ligetil at tilvælge solvarme og solvarmeanlæg til varmeproduktion i private boliger. Solvarmeanlæg og solenergi er så billigt, at det er spild af penge, at vente på et eventuelt håndværkerfradrag.
Ring til os nu på mobilnr. 40 36 37 64
og få meget mere at vide om…
hvordan du kan spare penge på din varmeregning
og hjælpe med at skabe et bedre klima
for dig, dine børn og deres børn